ChatGPT under skærpet DSA-tilsyn i EU

ChatGPT er udpeget som en meget stor onlinesøgemaskine under EU’s Digital Services Act og fÃ¥r derfor skærpede krav til risikovurdering, revision og gennemsigtighed. Du fÃ¥r overblik over, hvad VLOSE-status betyder, hvordan DSA adskiller sig fra AI Act og GDPR, og hvad organisationer fortsat selv skal kontrollere.

Thomson-modellen til juridisk dokumentanalyse

Thomson er Thomson Reuters’ specialiserede sprogmodel til juridisk dokumentanalyse og skal først bruges i CoCounsel Legal. Modellen kombinerer en Ã¥ben grundmodel med fagindhold og ekspertfeedback, men organisationer skal stadig kontrollere retskilder, lokal dækning, persondata og menneskeligt ansvar, før resultater indgÃ¥r i juridiske beslutninger.

Cloudflare og kontrol med AI-crawlere

Cloudflares nye AI-crawlerpolitik adskiller søgning, AI-agenter og modeltræning, så webstedsejere kan styre adgangen mere præcist. Overblikket forklarer fristen 15. september 2026, Pay Per Use, tekniske begrænsninger og de kontrolpunkter, som organisationer i Danmark bør vurdere for indhold, data og ophavsret.

Hvad betyder OpenAIs støtte til EU-kodeksen om AI-genereret indhold?

OpenAI meddelte 11. juni 2026, at virksomheden støtter EU’s kodeks for transparens om AI-genereret indhold. Nyheden handler ikke om en ny model, men om hvordan AI-genereret materiale skal markeres, kunne opdages og forklares, nÃ¥r det cirkulerer online. Det gør historien relevant langt ud over OpenAI selv, fordi spørgsmÃ¥let om mærkning nu bevæger sig fra produktvalg … Læs mere

Etiske overvejelser i brugen af AI i jura

Etiske overvejelser i brugen af AI i jura

Etisk brug af AI i jura kræver klare grænser for data, kildekontrol, menneskelig vurdering og ansvar. Overblikket samler de vigtigste risici ved juridiske AI-værktøjer, herunder fortrolighed, bias, hallucinationer, retssikkerhed og krav fra EU AI Act og GDPR.

kan AI give større retssikkerhed i fremtiden?

kan AI give større retssikkerhed i fremtiden?

AI kan kun styrke retssikkerhed i jura, når den bruges som kontrolleret støtte med sporbarhed, datakvalitet og menneskelig ansvarlighed. Emnet omfatter både muligheder for mere ensartet sagsbehandling og risici ved bias, automatiske afgørelser og uklare beslutningsgrundlag.

Brugen af AI i skilsmisse og familieret i fremtiden

Brugen af AI i skilsmisse og familieret i fremtiden

AI i skilsmisse og familieret kan især støtte strukturering, sagsforberedelse og risikovurdering, mens afgørelser fortsat kræver menneskelig vurdering og klare retlige rammer. Overblikket dækker realistiske anvendelser, databeskyttelse, EU-regler, fejltyper og kontrolpunkter før teknologien bruges i følsomme familieretlige processer.

Effektivisering af juridisk rådgivning med AI i fremtiden

Effektivisering af juridisk rådgivning med AI i fremtiden

AI kan gøre juridisk rådgivning hurtigere, når teknologien bruges til researchstøtte, dokumentanalyse, kontraktgennemgang og udkast under menneskelig faglig kontrol. Den afgørende grænse går ved juridisk dømmekraft, kildekontrol, fortrolige data og ansvar for den endelige vurdering.

Brug af AI til undersøgelse af domspraksis

Brug af AI til undersøgelse af domspraksis

AI kan gøre undersøgelse af domspraksis hurtigere, men kun som kontrolleret søge- og analysehjælp. Overblikket viser, hvordan domme kan findes, sammenholdes og kvalitetstjekkes med kildekontrol, dokumenterbare citater, klare datagrænser og menneskelig vurdering, før AI-output indgår i juridisk arbejde.

Brug af AI i patentanalyse i fremtiden

Brug af AI i patentanalyse i fremtiden

AI kan gøre patentanalyse hurtigere og bredere, men den kan ikke alene afgøre patentbarhed, gyldighed eller krænkelse. Den mest nyttige brug ligger i søgning, klassifikation, oversættelse og porteføljeanalyse, når fortrolige data, kildehenvisninger og menneskelig fagvurdering kontrolleres systematisk.